Tlf: 36 72 65 80

Vojensvej 31-39, 2610 Rødovre

VI SØGER NYE KOLLEGER TIL BÅDE VÆRKSTEDET OG SALGSAFDELINGEN:
Se opslagene her.

 

Ofte stillede spørgsmål

En traditionel mægler forbinder normalt sælger og køber i en handel med hinanden – et kommisionssalg, vil mange sige.

Men vi har taget den en hel del længere end dette, for vores sælgere og købere møder bevidst ikke hinanden, hverken papirmæssigt eller fysisk, for det har ingen af parterne sjældent interesse i.

Men det ’produkt’ vi tilbyder og leverer, har begge parter derimod klar interesse i. Vores sælgende kunder ønsker hjælp og rådgivning til salget af deres biler, og ikke mindst at få mest muligt for deres biler, hvorimod vores købende kunder ønsker mest mulig tryghed og sikkerhed ved deres bilkøb i form af bl.a. rådgivning, garanti for at bilen er i orden og den har været forbi et værksted – og ikke mindst den efterfølgende garanti, hvis der skulle opstå fejl på bilen efter købet. Endvidere ønsker køber mulighed for finansiering, forsikring og ikke mindst at kunne give egen bil i bytte – alt sammen noget Sjællands Automægler tilbyder.

Sjællands Automægler er dermed meget mere end ’blot’ en automægler.

Konceptet henvender sig hovedsageligt til bilejere med nyere og bedre brugte biler – typisk biler fra 0-6 år med max 150.000 kørte km. Forklaringen er, at vores lave salær ikke kan forsvares på ældre biler, da vi erfaringsmæssigt ved, at de efterfølgende garantiomkostninger øges på disse biler.

Men ingen regler uden undtagelser:
For ejer du en bil som falder lidt uden for ovennævnte kriterier, men som du alligevel tænker vi bør høre mere om, enten fordi din bil har et flot lavt km tal, eller måske fordi du synes den er i særlig god stand med en komplet servicebog etc. så er vi altid åbne for en dialog om et evt. salg af din bil.    

Salæret for solgte biler varierer alt efter følgende forhold:
Bilens alder, km, biltype og motorstørrelse – jo nyere bil, jo bedre stand og jo færre kørte km, des lavere salær. Salæret afspejler således også vores efterfølgende risiko i forhold til garantiperioden, når vi har leveret din bil.
Salæret udgør oftest 10-20.000 kr. alt inkl. og indeholder omkostninger til annoncering og markedsføringsomkostninger, samt evt. efterfølgende garantireparationer. Øvrige biler som f.eks. luksus-/specielle biler, ældre biler, 4-hjulstrukne biler eller biler med højere km-tal har individuelle salærer.

85 % af vores solgte ’mæglerbiler’ er mellem 0-6 år med et max km-tal på 150.000 km, hvor salæret udgør kr. 10-15.000.
Salæret, og dermed din afregningspris, aftales, når vi har besigtiget og prøvekørt din bil, så du ved, hvad du kan forvente, når vi har solgt din bil.
Og vi kan naturligvis ikke ændre salgsprisen uden din accept.

Som følge af vores lave salær har vores sælgende kunder i snit ’tjent’ kr. 10-15.000 mere ved at sælge deres bil gennem os, holdt op imod indbytningspriser hos øvrige forhandlere og via bilauktioner.

Vores største succes er en kunde som tjente 61.000 ved salget af sin BMW gennem vores koncept.

Vi har siden 2005 solgt rigtig mange biler for bilejere, som har haft stor glæde af vores forretningsmodel og salgskoncept, hvilket vi naturligvis er superglade for på de mange tusinde kunders vegne, der fik solgt deres biler gennem vores koncept.

Aftaleperioden varer 30 dage, og hvis vi ikke har solgt din bil i løbet af denne periode, koster det dig ikke en krone at have haft bilen til salg hos os til trods for, at vi har bekostet markedsføringspenge i din bil.

Med andre ord: ”SOLGT eller GRATIS” – det synes vi er fair og gennemskueligt.

Vi indgår aldrig en aftale om en bil, vi ikke tror på, at vi kan få solgt. Det ville spilde både kundens og vores tid.

Vi ved, at f.eks. specielle biler/luksusbiler kræver lidt ekstra for at blive solgt, hvorfor vi ved disse typer biler opkræver et markedsføringsgebyr på kr. 1.000-1.500 ved opstart af aftalen. Gebyret bruges til ekstra markedsføring, og vil blive modregnet ved salg.

Du vil – naturligvis – altid blive oplyst, om der er opstartsgebyr på din bil før aftalen indgås.

  1. Vi starter med et dialogmøde, hvor vi får alle relevante informationer om din bil, og derefter foretager en vurdering af bilen
  2. Du beslutter, om du vil køre i din bil til daglig, mens der er til salg hos os – eller om du vil lade den stå på vores salgsplads, hvor den vil præsentere sig over for vores mange bilsøgende kunder
  3. Herefter indgår vi en salgsaftale, og sørger for at din bil fotograferes og markedsføres på relevante internetportaler, samt på www.autom.dk og vises i "loop" på vores display-væg i forretningen.
  4. Såfremt bilen ’bor’ hos dig til daglig, stiller vi gratis lånebil til din rådighed ved fremvisning af din bil til interesserede købere.
  5. Vi står for fremvisning og salg af bilen, og kan tilbyde køber finansiering, forsikring, og kan tage biler i bytte.
  6. Efter salget sørger vi for, at du senest 3 dage efter afleveringen af din bil får udbetalt dit aftalte provenu, og får afregnet panthaver for evt. restgæld.
  7. Herefter overtager vi alle garantiforpligtelser over for køber.

Den største fortjeneste en særdeles tilfreds sælger har fået, har været på kr. 61.000 (i forhold til indbytningsprisen hos andre forhandlere).

Når du sælger din bil gennem Sjællands Automægler, så sker det ud fra ’SOLGT eller GRATIS’-princippet.

Med andre ord, hvis ikke vi har solgt din bil inden for de 30 dage som aftaleperioden er aftalt til, er du frit stillet og kan dermed frit vælge at sælge din bil på anden vis uden yderligere forpligtelser over for os – til trods for, at vi har bekostet markedsføringspenge i din bil.  

Kan vi ikke skabe værdi for dig i den korte salgsperiode, skal det ikke koste dig en krone, medmindre du har tilkøbt en markedsføringspakke.  Det kalder vi en fair og helt gennemskuelig aftale

Er hverdagen travl? Eller kniber det med at finde tid til at komme forbi og tale om salget af din bil? Det er intet problem.

Vi er mobile og fleksible, og kører gerne ud og møder dig, hvor det bedst passer dig – om det er på din bopæl, arbejdsplads eller i sommerhuset gør ingen forskel for os. Men det optimerer naturligvis processen, hvis du kommer til os, for så kan vi straks efter fotograferingen offentliggøre din bil til salg.

Giv os et ring (på telefon 3672 6580) eller send os en mail (på info@autom.dk), så får vi hurtigt aftalt det videre forløb, så vi kan komme i gang med salget af din bil.

Vi har siden 2005 hjulpet en lang række virksomheder med salget af deres brugte firmabiler – både person- og varebiler.

Så hvis I har en bil stående, som I ønsker solgt, så kontakt os gerne, og lade os tage en snak med jer om, hvilket salgsforløb vi anbefaler alt efter årgang, km og bilens stand.

Vi tilbyder hjælp til følgende opgaver:

  • Vurdering og salg af brugte firmabiler
  • Leasing og finansiering af biler
  • Hjemtagelse af biler fra udlandet
  • Flexleasing af biler uden afgift
  • Værkstedsrabatordning – Få op til 15% rabat som Loyalitetskunde
  • Aftalen vil også gælde for virksomhedens medarbejdere

Ved at indgå en Loyalitetsaftale med Sjællands Automægler, og Danmarks ’måske’ hyggeligste værksted, tilbyder vi en lang række fordele som bl.a. omfatter en erhvervskonsulent, som I kan trække på U/B i alle spørgsmål, som vedrører jeres bilpark. Vi kan være jeres nye sparringspartner, hvilket vi er overbeviste om, at I kan nyde godt af i flere henseender.    

Læs mere om erhvervs- og firmabiler her.