Tlf: 36 72 65 80

Vojensvej 31-39, 2610 Rødovre

VI SØGER NYE KOLLEGER TIL BÅDE VÆRKSTEDET OG SALGSAFDELINGEN:
Se opslagene her.

 

Bilmægler søges

Vil du med på holdet hos Sjællands største automægler?

Vi udvider i salgsafdelingen, hvilket åbner nye muligheder for den rette person, som elsker biler, og som er parat til at tage vores bilmæglerafdeling mod nye højder.

Vores bilmæglerkoncept og mæglerafdeling er hjertet hos Sjællands Automægler, og som bilmægler får du til opgave at sikre den løbende tilgang af mæglerbiler til salgsafdelingen.

Du oplæres i at rådgive vores kunder omkring deres kommende salg af bil gennem os, men også i at rådgive omkring kundernes eventuelle næste bilkøb. Vi modtager løbende bestillingsopgaver fra kunder, som ønsker at vi skal finde deres næste bil, og her skal du vise dit værd med dit overblik over vores biler til salg eller på vej ind, og med dit gode købmandskab hjælpe kunden med at finde den ’rigtige’ bil.

Du skal desuden medvirke til, at vores salgsplads altid fremstår præsentabel med prisskilte i bilerne, og være med til at tage billeder og videoer af vores mægler-/salgsbiler, samt håndtere diverse biloprettelser i vores systemer m.m. Du skal med andre ord løse opgaver i afdelingen, som ikke nødvendigvis er direkte kunderelateret.

Du planlægger selv din hverdag, hvor du primært arbejder i forretningen, men da vores salgskoncept er skræddersyet til at være kundevenligt og fleksibelt, servicerer vi flere af vores kunder på deres bopæl. Derfor skal du forvente at planlægge flere kundeaftaler rundt om i landet – dog primært på Sjælland.

Vi forventer:

  • Du har minimum 1-2 års erfaring inden for salg og kundebetjening
  • Du har en naturlig interesse for og kendskab til biler, udstyr og bilmarkedet generelt
  • Du er ekstremt serviceminded og glad for at arbejde med kunder generelt
  • Du er struktureret og god til at følge op på egne sager og kunder
  • Du er arbejdsom og ”driftssikker”
  • Du er som person positiv og udadvendt og ikke mindst en teamplayer
  • Du er i besiddelse af et godt købmandskab

For os er det ikke vigtigt, at du er bilsælger i dag, men din baggrund skal naturligvis afspejle, at du er den rette til at gøre ”Sjællands største automægler” endnu større og stærkere. Derfor forventer vi også, at du har salgserfaring i bagagen.

Vi tilbyder:

  • Et job med frihed under ansvar og en hverdag du selv planlægger langt hen ad vejen
  • De nødvendige værktøjer, du har brug for
  • En grundig oplæring
  • Et stærkt team, som du naturligvis er med til at gøre endnu stærkere
  • Sociale arrangementer, som du selv kan få indflydelse på
  • Fast løn og provision, der afspejler din baggrund og indsats

Vi arbejder som en flad organisation, hvor de fleste beslutninger vendes og træffes i fællesskab, så alle opnår indflydelse. Dette er med til at understøtte vores stærke fællesskab og teamånd, som vi prioriterer meget højt på tværs i virksomheden.

Praktiske forhold
Arbejdstiden er hverdage kl. 9.00-17.30, samt hver 2. weekend med en efterfølgende ugentlig fridag efter aftale. I ferieperioder skal du påregne flere weekendvagter.

Kontakt os
Lyder jobbet som noget for dig, glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning til indehaver Flemming Thostrup på flemming@autom.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld diskretion.
Har du spørgsmål, så ring gerne til Flemming på tlf. 3032 6580.

Tiltrædelse
Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Ansøgningsfrist er den 27. marts, men vi holder løbende samtaler undervejs.

Vi glæder os til at høre fra dig, og forhåbentlig til senere at kunne byde dig velkommen ombord, hvis du får overbevist os om, at du skal være vores nye kollega hos Sjællands Automægler 😊

Om Sjællands Automægler
Vi er et friskt og dynamisk team med 13 dedikerede medarbejdere, der hver dag sætter en ære i at gøre Sjællands Automægler til Danmarks ’måske’ hyggeligste bilhus og arbejdsplads. Vores ambitioner er høje, og vi arbejder målrettet efter at leve op til dem, og vi er stolte af at være Sjællands største automægler.

Vi har via vores mægler-/salgskoncept solgt flere tusinde biler siden 2005, og hjulpet danske bilejere til gode og stærke salgsoplevelser med vores involvering i deres bilsalg. Disse bilejere har oplevet større fortjenester ved salget af deres brugte bil gennem os end de ellers ville have fået i branchen.

Vores store udvalg af brugte biler gør os i dag til én af Sjællands mest interessante brugtbilforretninger. Vores mål er, at vi altid skal kunne finde og levere den bil som vores kunder søger, i forhold til deres økonomi, ønsker og behov. Såfremt vi ikke har bilen ved henvendelse, vil opgaven blive lagt ind i vores køberdatabase.

Læs mere om vores salgs-/mæglerkoncept og om Sjællands Automægler her.